Ydelser

Almen brandrådgivning til ethvert byggeprojekt

MH FireConsult tilbyder all-around brandrådgivning med dine ønsker og behov i fokus. Vores fornemmeste opgave er hjælpe dit byggeprojekt i mål indenfor bygningsreglementets rammer, og blot levere det nødvendige dokumentationsomfang – hverken mere eller mindre. Nogle byggeprojekter kan nemlig løses med relativt beskedent dokumentation – Dette gør sig bl.a. gældende for byggesager vedr. anvendelsesændringer (f.eks. omdannelse fra erhverv til bolig), mindre ombygningssager m.m.

BR18

Brandteknisk dokumentation

MH FireConsult leverer alle dele af den lovpligtige brandtekniske dokumentation, der kræves for at opnå byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse i henhold til § 507 i BR18. Dokumentationens omfang afhænger af projektets kompleksitet og kan omfatte følgende, herunder fastlæggelse af bygningens brandklasse og de tilhørende krav:

  • Brandstrategirapport (BSR) & Brandplaner (BPLAN)
  • Starterklæring (START)
  • Dokumentation for indplacering i brandklasse (DBK)
  • Dokumentation for hvorledes byggeriet opfylder redningsberedskabets indsatsforhold (ITT)
  • Funktionsbeskrivelser (FUNK)
  • Drifts-, kontrol, og vedligeholdelsesplan (DKV)
  • Sluterklæring (SLUT)
BR18

Brandteknisk dimensionering

MH FireConsult er specialiseret i brandteknisk dimensionering, som er et avanceret værktøj der giver mulighed for mere fleksible brandtekniske løsninger.

Værktøjet kan lovliggøre mere komplekse bygningsdesign eller designforudsætninger, som de standardiserede brandkrav (præ-accepterede løsninger) i BR18 ikke kan. Nogle af mulighederne er bl.a.:

  • Højere personbelastninger
  • Atrier i mere end to etager
  • Uklassificerede glaspartier i brandmæssige adskillelser
  • Væsentlig længere flugtvejslængder

Brandteknisk dimensionering er en beregningsmæssig tilgang som består i at simulere forskellige brandscenarier, og eftervise sikkerhedsniveauet på baggrund af disse.

BR18 i Pyrosim udviklet af Thunderhead Engineering

Computational fluid dynamics (CFD)

MH FireConsult tilbyder analyser med inddragelse af CFD (Computational Fluid Dynamics). Til dette anvender vi Pyrosim, udviklet af Thunderhead Engineering.

CFD er et avanceret matematisk værktøj, der gør det muligt at estimere udviklingen af fysiske fænomener (f.eks. en brand), hvor tryk, temperatur, sodkoncentration og andre toksiner i luften udvikler sig over tid. Dette gør det muligt, at simulere hvordan en brand udvikler sig i en given rumgeometri.

CFD er derfor et yderst brugbart værktøj indenfor branddynamik, og kan bl.a. anvendes til følgende:

  • Beregning af tider til kritiske forhold (f.eks. for høje temperaturer)
  • Analyse af brandspredning (både i og mellem bygninger)
  • Beregning af aktiveringstider for ABA- og AVS-anlæg
  • Beregning af strålingsintensiteter og temperaturer 
BR18 billedet viser en evakueringssimulering i Pathfinder, udviklet af Thunderhead Engineering

Evakueringssimuleringer

MH FireConsult tilbyder analyser med inddragelse af evakueringssimuleringer. Til dette benytter vi bevægelsesalgoritmen i Pathfinder, udviklet af Thunderhead Engineering.

Denne software gør det muligt at beregne evakueringsforløbet i en given situation og giver mulighed for at justere parametre som reaktionstider, bevægelseshastigheder, evakueringsruter, varslingstider m.m.

Evakueringssimuleringer kan blandt andet anvendes til:

  • Eftervisning af personsikkerheden i kombination med CFD
  • Optimering af tidsforskydning i zoneopdelt varsling
  • Undersøgelse af evakueringstider i bygninger eller enkelte rum
  • Analyse af knudepunkter i flugtvejssystemer