Brandklasser
Hos MH FireConsult er vi specialister i brandteknisk rådgivning og dokumentationskrav. Vi hjælper dig med at forstå og overholde kravene til brandsikring i byggeriet – uanset om du arbejder med gipsplader, Troldtekt, eller andre materialer.
Hvad er en brandklasse?
En brandklasse er en klassificering, der bruges til at fastlægge, hvor komplekst et byggeri er ud fra et brandteknisk perspektiv. I henhold til Bygningsreglementet BR18 er formålet med brandklasserne at sikre, at bygninger opføres med det rette niveau af brandsikring – tilpasset bygningens anvendelse, størrelse og risikoprofil.
Brandklassen afgør bl.a., hvorvidt en certificeret brandrådgiver skal inddrages, og hvilken type dokumentation og kontrol der kræves i projektet. Der skelnes mellem fire brandklasser, hvor Brandklasse 1 er den mest simple, og Brandklasse 4 den mest avancerede:
Brandklasse 1 (BK1) – Lav kompleksitet og lav risiko
Denne klasse anvendes til mindre bygninger, hvor risikoen ved brand er lav. Det kunne fx være fritliggende enfamiliehuse, carporte, små skure eller lignende byggeri uden komplicerede brandmæssige forhold. I BK1 kan den projekterende normalt selv stå for brandsikringen uden behov for inddragelse af en certificeret brandrådgiver.
Eksempler:
Brandklasse 2 (BK2) – Moderat kompleksitet
BK2 dækker over byggeri med middel kompleksitet, fx etageboligbyggeri, rækkehuse eller mindre erhvervsbyggeri. Her er der større krav til dokumentation, og en certificeret brandrådgiver til brandklasse 2 skal inddrages til at godkende den brandtekniske dokumentation.
Eksempler:
Brandklasse 3 (BK3) – Højere kompleksitet
I BK3 stiger både risikoniveauet og kravene til brandsikringen. Det gælder bygninger med mange brugere, større udstrækning eller særlig anvendelse. Her kræves det, at der inddrages en certificeret brandrådgiver til brandklasse 3.
Eksempler:
Brandklasse 4 (BK4) – Meget høj kompleksitet og risiko
Den højeste brandklasse er forbeholdt særligt komplekse byggerier med høje krav til personsikkerhed og brandteknisk design. BK4 kræver omfattende dokumentation, kontrol og ofte avancerede løsninger inden for brandteknik, herunder løsninger som strækker sig ud over det normale i bygningsreglementet.
Eksempler:
Hvornår har du brug for hjælp?
Det kan være svært selv at vurdere, hvilken brandklasse et byggeri tilhører – og hvordan man bedst lever op til kravene i BR18. Hos MH FireConsult hjælper vi dig med alt fra inplacering i brandklasse til udarbejdelse af den nødvendige brandtekniske dokumentation.
Typiske materialer og brandklasser
Det er vigtigt at vide, hvilken brandklasse dine materialer lever op til. Her er nogle eksempler på ofte anvendte materialer og deres brandklassifikation.
Troldtekt brandklasse
Troldtekt lofter kan opnå forskellige brandklasser afhængigt af produkttype, montage og tykkelse. Producenten er ansvarlig for at den nødvendige klassifikation er dokumenteret jf. de korrekte standarder.
Gipsplade brandklasse
Gipsplader bruges ofte i brandsikre konstruktioner, og det er generelt en tommelfingerregel, at tolagsgips opfylder kravene til en EI 60 brandklassificering. Dog skal der stadig foreligge dokumentation herpå for det eksakte anvendte produkt.
Dokumentation og rådgivning
MH FireConsult er behjælpelige med at udarbejde den nødvendige dokumentation for alle typer af byggeprojekter, herunder projekter som kan indplaceres i brandklasse 1-4. Vores rådgivning følger altid BR18’s krav og sikrer, at dit byggeri lever op til lovgivningen.
Hvorfor vælge MH FireConsult?
Få hjælp til brandklasser i dag
Uanset om du er arkitekt, entreprenør eller bygherre, kan vi hjælpe dig med at navigere i reglerne omkring brandsikring og indplacering i brandklasse. Kontakt os for en uforpligtende samtale, og lad os sikre dit byggeri er i trygge hænder. Ring til os i dag eller send en forespørgsel via kontaktformularen.